Pardans for viderekomne

Pardans for viderekomne

Af @sara

At indgå i et parforhold er et samarbejde om at få hinandens liv til at passe sammen på en sådan måde, at man hver især får tilfredsstillet sine behov, men samtidig også udvikler sig både sammen og individuelt. Det er en til tider både krævende og udmattende disciplin, som desværre ofte koster kærligheden og dermed forholdet. I gamle dage var mennesker dybt afhængige af deres partnere, og blev derfor i parforhold uanset hvilke udfordringer der måtte opstå, men i dag er vi uafhængige individer, og forhold er ikke noget der er essentielt for vores væren i verden. Vi vil hellere udvikle os som individer, end vi vil finde os i at underkaste os et utilfredsstillende forhold.

Jeg var indtil starten af i år i et forhold der havde varet i næsten fire år. Det var et langdistanceforhold, og vi delte derfor ikke hverdagen og dens udfordringer. Men vi havde alligevel udfordringer. Vi tilfredsstillede ikke hinandens behov tilstrækkeligt, og lige så stille, uden vi så det straks, gled vi fra hinanden. Vi udviklede os i hver sin retning, og forholdet blev ubalanceret og gik i stykker, på trods af at kærligheden stadig var der. Men så skete der noget…

Da først parforholdets traditionelle ”lænker” var taget af os, og vi begge havde lov til at udforske vores inderste længsler, blev vores forbindelse til hinanden tættere. Jeg var, som tidligere i mit liv, begyndt at lege med bdsm igen, og hun fik lyst til at udforske den verden. Inden længe havde vi indgået en Frue/Tøs relation, hvor hun kunne bruge mig til at lære sin dominerende og sadistiske side at kende. Dette intensiverede vores venskab og forhold, og vi oplevede at kærligheden kun blev stærkere. Nu var de traditionelle bånd udskiftet med nogle andre og langt stærkere, som kunne føre os til helt nye højder sammen.

Det jeg føler med min Frue er unikt, men ikke enestående, for jeg har fundet ud af at jeg fungerer bedst med flere relationer af denne slags. Kærligheden og samhørigheden bliver kun større af at dele ud af den. Jeg har et lige så unikt forhold til min Herre. I bdsm handler legen rigtig meget om at jeg slipper mine hæmninger og overgiver mig til min dominante top. Her oplever jeg hvordan jeg bliver grebet når jeg lader mig falde. Udefra kan det nok se ud som om jeg er underkuet og min top er magtsyg, men sådan er det på ingen måde. Det er en pardans, hvor vi begge er afhængige af hinanden. Jeg er afhængig af at min top fører an, men min top er i den grad også afhængig af at jeg lader mig føre. Og finder vi ud af dette, kan vi danse den smukkeste dans sammen, og opnå den ultimative tilfredsstillelse begge to.

Vi fra redaktionen vil så gerne have din kommentar 🥳

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12
Hvilke temaer finder du mest interessante på Sensuelle.dk?

 

Vælge den eller de tema'er som du synes er mest interessante og som du gerne vil have, at vi skal fokusere på fremadrettet.

Andre tema'er er ligeledes velkomne, her skal du bare kontakte os, og endnu bedre, hvis du selv har noget at bidrage med ;-)

Tak for din besvarelse ;-)

 

Min votes count should be 1
Udfyld venligst navn, mail og din besked:

Vil vil gerne vide mere om hvorfor du har valg netop disse svar, men du kan også svare anonymt!