Sara

Sara

Fra heteroseksuel husmoder til homofleksibel tøs

Den spæde begyndelse

Skrevet af Sara på Sensuelle

Jeg mistede min mødom som ganske ung teenager, nysgerrig på det modsatte køn og eventyrlysten. Som kun 20 årig giftede jeg mig med en mand, som jeg endte med at være gift med i 12 år, og vi fik tre dejlige børn sammen. I løbet af vores ægteskab begyndte jeg at miste lysten til sex. Det tænker jeg sker for rigtig mange mennesker, men her var nok alligevel en forskel fra de fleste andre. Jeg begyndte nemlig at fantasere om sex med en anden kvinde. Min mand var forståeligt nok frustreret over vores efterhånden haltende sexliv. Han havde en stor seksualdrift, og for at gøre mig i det rette humør kunne han finde på at sætte lesbisk porno på, det var stort set det eneste der virkede. En anden ting havde dog også en god effekt, nemlig at han fikserede og blindfoldede mig. Så kunne jeg til nøds komme ind i den rigtige stemning, men helt godt blev det aldrig.

En weekend midt i vores ægteskab skulle vi i sommerhus, og havde inviteret en veninde med. Vi vidste hun var single, og som regel med på den værste. Nu skulle det være. Vi havde sammen planlagt at hun skulle forføres, og vi skulle opleve vores første trekant. Alt gik bare præcis som vi havde håbet. Hun var med på den, lod sig forføre af os begge to, havde sex med os på skift og det var skønt. Jeg elskede det. Der var bare lige det lille problem, at inderst inde ville jeg faktisk helst have haft hende for mig selv, og meget gerne have fortsat relationen efter den weekend. Det kom ikke til at ske. I stedet skete der det at min mand begyndte at føle sig mindre værd og utilstrækkelig, og for at redde mit ægteskab lagde jeg alle mine drømme 100% på hylden.

Som årene gik blev vores sexliv selvfølgelig ikke bedre, og til sidst var vi begge så frustrerede, at vi valgte at gå fra hinanden. Det gav mig pludselig følelsen af at være blevet sluppet ud af et alt for lille bur. Min manglende sexlyst var med et vendt rundt, og jeg havde et kæmpe behov for at opleve, blive begæret, blive tilfredsstillet og have det skide skægt. Så ud på markedet med mig, den fik ikke for lidt. Mænd i alle aldre og størrelser, par der skulle prøve en trekant…og så var der kvinderne der søgte en kvinde. Første gang jeg stod i stuen hos en der betegnede sig som lesbisk, hvor hun slugte mig med sine øjne, flåede tøjet af mig og tilfredsstillede mig som kun en kvinde kan…så var jeg ikke længere i tvivl. Det var det jeg ville have. Mænd var fortid. Aldrig havde jeg oplevet noget så skønt.

Single.dk Find en single nær dig.

Der kom flere kvinder efter hende, og jeg fik da også knust mit hjerte et par gange. Og så en dag faldt jeg over noget der pirrede min lyst. På en datingside for homoseksuelle var der en kvinde der betegnede sig som Domina, og hendes profil indeholdt en lang beskrivelse af alt det hun søgte hos en potentiel tøs. Jeg blev så tændt ved tanken om, at dette måske kunne være mig. Det var jo slet ikke noget jeg havde erfaring med, udover lidt husmoder-bdsm, men jeg var et sted i mit liv hvor jeg i den grad havde behov for og lyst til at springe ud på dybt vand. Jeg tog mod til mig og skrev til hende, og der gik ikke mere end et par dage før jeg stod i hendes stue med ærbødigt bøjet hoved og lod mig inspicere. Det var meningen at det bare skulle have været et kemimøde, men fra det øjeblik jeg trådte ind af døren vidste jeg, at her ville jeg gerne være, og jeg havde så meget lyst til at underkaste mig denne kvinde. Dominaen var heldigvis lige så tændt på det som mig, så allerede fra den dag kunne jeg kalde mig hendes tøs, og det var starten på et to år langt forhold, og starten på min rejse ind i BDSM.

Mit liv som Fruens tøs

Den første tid under Fruen var fantastisk spændende og udfordrende. Hun skubbede konstant til mine grænser for at udvikle mig som submissiv, og jeg var stolt og mit selvværd steg til tops. Hun forsøgte også at skubbe min smertegrænse. Fruen havde en meget dominerende sadistisk side. Men det var ligesom om at jo mere der blev skubbet, jo mindre kunne jeg klare, og det blev hurtigt klart at jeg ikke havde ret meget massochist i mig. Det skuffede Fruen kunne jeg mærke, men i mellemtiden var vi blevet forelskede, så tingene var blevet komplicerede, og jeg gjorde nærmest alt hvad jeg kunne for at tilfredsstille Fruen.

Det varede ikke ret længe før Fruen begyndte at kede sig, så hun anskaffede sig en tøs mere. Det var ikke sådan at jeg blev valgt fra, det hed sig at den nye skulle være min medtøs, men det viste sig hurtigt at den nye talte langt mere til Fruens sadistiske side, og på den måde var sjovere at lege med. Jeg var som regel altid til stede under legen, men nogle gange var jeg ikke, og i slutningen af vores forhold var alting rykket så meget fra hinanden, at jeg følte mig udkonkurreret. Jeg havde det ikke i mig, forholdet gik i stykker, og den dag i dag har jeg intet forhold til hverken Fruen eller medtøsen. Tilbage er kun minder om Fruens julelys i øjnene, når hun piskede medtøsen til blods, mens jeg så på, velvidende at jeg aldrig ville give hende samme tilfredsstillelse.

Mit comeback

De kommende fire år havde jeg en virkelig sød og dejlig kvinde til kæreste. Vi var meget glade for hinanden, men sexlivet gik i stå for os. Jeg manglede noget, hun vidste det godt, men havde det ikke i sig. Jo, vi havde skam skøn og dejlig sex når det endelig var, men der var elementer jeg sultede efter. Da vores forhold til sidst ikke kunne holdes i live længere gik vi fra hinanden, og set i bakspejlet ved jeg at hun satte mig fri.

Efter den første tids sorg over at miste, begyndte jeg igen at mærke længslen efter DET. Jeg ville fikseres, domineres, udnyttes…og denne gang behøvede det faktisk ikke være af en kvinde. Da tanken om sex med en mand første gang strejfede mig blev jeg mildest talt chokeret, jeg ville have svoret at jeg ALDRIG skulle være sammen med en mand igen. Men nu fandt jeg mig selv fantaserende om stærke mandehænder og dominant maskulin energi. Nå ja, skide være med det. Jeg havde ikke lyst til at komme til at falde for nogen romantisk lige foreløbig, og da jeg er en person der alt for nemt forelsker mig, ville et seksuelt forhold til en mand være ideelt på nuværende tidspunkt. Så ind på FetLife med mig, og vupti, et styk meget ombejlet tøs. Efter et par dage var det faktisk så vildt, at jeg fik svært ved at navigere i det, og vælge til og fra. Jeg kunne jo ikke være tøs for dem alle sammen. Men én skilte sig ud, og reddede mig ud af suppedasen…og ham kalder jeg nu for min Herre. Det er starten på en ny og spændende rejse. Denne gang kender jeg mig selv langt bedre, og ved at jeg ikke bare skal please for at blive accepteret, men fordi jeg virkelig ønsker at tjene min Herre og derved selv opnå ultimativ nydelse og tilfredsstillelse.

Team Sensuelle Admin:

Vi på sensuelle elsker at få kommentarer 😉

Vi elsker feedback, så skriv gerne en kommentar til os eller forfatter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12
Hvilke temaer finder du mest interessante på Sensuelle.dk?

 

Vælge den eller de tema'er som du synes er mest interessante og som du gerne vil have, at vi skal fokusere på fremadrettet.

Andre tema'er er ligeledes velkomne, her skal du bare kontakte os, og endnu bedre, hvis du selv har noget at bidrage med ;-)

Tak for din besvarelse ;-)

 

Min votes count should be 1
Udfyld venligst navn, mail og din besked:

Vil vil gerne vide mere om hvorfor du har valg netop disse svar, men du kan også svare anonymt!